Om Karlslunde Rideklub

Karlslunde Rideklub (KAR) er en sportsrideklub, som er medlem af Dansk Ride Forbund, Distrikt 3 samt Parasport Danmark under Danmarks Idrætsforbund. Klubben har hjemsted på Karlslundegårdens Ridecenter, Karlslunde Landevej 34, 2690 Karlslunde. Rideklubbens tilstedeværelse på Karlslundegården går helt tilbage til halvfjerdserne.
 
Rideklubbens vision er at drive en god og imødekommende klub, der fremmer interessen for ridesporten på alle niveauer - og samler klubbens medlemmer til udøvelse af denne idræt ved hjælp af masser af glædelige, sportslige begivenheder og hyggelige fællesarrangementer.
 
Ryttersammensætningen i Karlslunde Rideklub (KAR) og på Karlslundegårdens Ridecenter er meget blandet. Du finder alt lige fra dressur - og springryttere, til konkurrenceryttere på eliteplan, til hygge- og skovtursryttere. Medlemmerne er fordelt på alle niveauer og alderstrin - ligesom ponyer og heste er det. 
 
Bemærk: Karlslundegårdens Ridecenter har IKKE rideskole. Stedet er privatejet og drives som hestepension. Kun pensionærer, medlemmer af klubben og andre tilknyttede ryttere og personer udefra med ridehuskort el. lejeaftale har adgang til stedet. Se www.karlslundegaarden.dk.
 
Alle, der benytter faciliteterne på Karlslundegårdens Ridecenter SKAL være medlem af Karlslunde Rideklub (KAR), det være sig både pensionærer, parter og andre ryttere / tilhørspersoner, der benytter stedets faciliteter.

Husk at dit KAR-medlemskab er medvirkende til at støtte op omkring det sociale og faglige fællesskab i klubben. Dit medlemskab sikrer endvidere, at du altid har fortrinsret til de aktiviteter, der arrangeres til glæde og gavn for klubbens mange medlemmer - og øvrige omverden.

Rideklubben administreres af en medlemsvalgt bestyrelse - klubben består p.t. af ca. 100 medlemmer.

Sponsorer